Om mig

Jeg tilbyder omsorg og støtte til kvinder, mødre og forældre, der bevæger sig igennem graviditet, fødsel, efterfødsel, fertilitet, abort og andre overgange.

Mit navn er Lua Philippa, og jeg er doula og kropsterapeut. Jeg bor på Nørrebro i København sammen med min kæreste, Emil, og min bonussøn hver anden uge.

Som doula og kropsterapeut er jeg her for at give dig støtte og skabe et rum for dig i din proces – både dig, der er gravid og skal føde, dig der ønsker at blive gravid, eller dig der har gennemgået en abort. Hos mig bliver du mødt med nærvær og omsorg.

Mit arbejde fokuserer særligt på overgangen ind i moderskabet, men jeg beskæftiger mig også mere generelt med overgange i kvinders liv: Hvor det centrale er at støtte kvinder i at opnå en dybere forbindelse til sig selv, til kroppen og til intuitionen.